Jeg er netop hjemvendt fra nogle skønne dage i Cold Hawaii, som jeg besøger hvert eneste år. Bor stort set altid airbnb deroppe. De to ting tilsammen udgør mine største inspirationskilder.

Vi har tøj med til vejret og befinder os det meste af tiden udenfor – nyder det analoge – men denne gang sneg ChatGPT sig alligevel ind.

Som inkarneret airbnb gæst passer jeg altid rigtig godt på den bolig, jeg bor i. Jeg bidrager også gerne på en eller anden måde – det kan være en flot sten, jeg efterlader udenfor – en eller anden form for gestus som tak for “lån”.

Denne gang fik vi hjælp af ChatGPT. Der hang nemlig en sjov serie indrammede motiver på væggen ved spisebordet – men den sidste ramme var tom…

Jeg uploadede fotos af 2 af motiverne og skrev en meget enkel prompt :

Og vupti – i løbet af ganske kort tid fik jeg den fineste lille tegning af en meget farlig skæbning med hjertet på rette sted:-)

AI genereret motiv til billedserie

Måske han bliver indrammet eller måske ejerne af huset har en anden plan, men fin synes jeg, han er og vanvittigt, hvad den nye fagre verden kan bidrage med.

Jeg er nysgerrig og fan af alt nyt og ChatGPT appen er installeret på min telefon. Samtidig er jeg også fan af alt det analoge og naturlige og den bedste start på dagen er en gåtur med Benzon. Det hele handler om balance.

– kan du hjælpe mig med det? … det var nogenlunde sådan briefingen fra Annette Møller Therkelsen fra Multi Foods i Kolding lød.

Annettes madprojekt fra Kolding – via et socialøkonomisk madprojekt at hjælpe nydanske kvinder i job – afprøves nemlig lige nu i Vejle.

I Vejle har man et lokale med mulighed for mødeafholdelse og servering af sambusa og andre lækkerier fra det tilstødende køkken. Det er bare lige det, at man i lokalet overhovedet ikke kan fornemme den dejlige mad eller den etniske baggrund, som kvinderne har. Det hele er meget sterilt, tomt og firkantet uden nogen form for stemning.

Det ville jeg mægtig gerne hjælpe med at ændre på. En plan blev lagt og Bettina Therese Indretning gik i gang med at samle de ting, som skulle forvandle lokalet uden store indgreb.

Først en tur i genbrug og samle noget med patina, sjæl, andre nationaliteter og naturligvis link til madlavning.

Herefter indkøb af glas til krydderier – en del af min plan var nemlig at få hentet køkkenet ind i lokalet. Og desuden andre farver end hvid, sort og græsgrøn. De brune forklæder skulle også have en plads.

Indkøb af andet interiør og mindre møbler. Og det hele kan på sigt “krydres” af noget, som de nydanske kvinder, som er tilknyttet projektet, er med til at indsamle.

Det har været et meget inspirerende projekt med god energi og stor interesse fra de nydanske kvinder. Stor tilfredshed med resultatet. Jeg ønsker al mulig held og lykke med projektet og håber, at vi på sigt får lov til at opgradere lokalet med lidt større indgreb og vægfarver, så vi får skabt en endnu bedre balance og atmosfære i lokalet.

Biophilia har været en del af min værktøjskasse igennem mange år og lige nu er biophilic design nærmest det nye sort indenfor indretningsbranchen. Det er enormt positivt set i et trivselsperspektiv og der er også netop offentliggjort et engelsk studie, som påviser, hvordan biophilic design er interessant som business case: Valuing workplaces that grow good ideas

Bio + philia

Det har lige været Earth Day og derfor får jeg lyst til at fremhæve betydningen bag ordet biophilia, hvor philia står for “love of” og bio for “life or living things”. Naturen er vigtig for os og for vores velbefindende, og vi skal altså huske at passe på den. At se tingene i det store perspektiv – at vi som mennesker bør tage hensyn til vores planet og alle de levende organismer.

Som mennesker bliver vi positivt påvirket, når vi opholder os i naturen og det samme gælder, hvis vi opholder os i naturlige omgivelser indenfor – på kontoret, venteværelset, på jobcentret eller derhjemme. Med naturlige omgivelser menes at omgive os med ting, som har reference til naturen.

Søjle hvor ingeniører afholder scrum møder omkring – nu omdannet til “træ” med lys ned gennem trækroner.

Biophilia er meget mere end planter

Sidder du nu tilbage og tænker: Jamen, vi kan ikke finde ud af at holde planter på vores kontor og ønsker heller ikke at hyre andre til at holde dem for os, så bare rolig. Jeg har hørt mig selv sige det utallige gange og vil endnu en gang gerne pointere, at biophilic design er meget mere end bare planter.

Planter er ofte det første, vi tænker på og vælger at gribe fat i – og det har også kæmpe effekt. Men det kan være så meget andet – faktisk er der 15 principper, man kan trække på, hvis man ønsker at arbejde med biophilic design: Biophilic design hos Bettina Therese

Vores hjerner reagerer med glæde, når vi eksempelvis betragter fraktaler i naturen. Og vi bliver tryllebundet af balancen af kompleksitet og orden i naturen. Et eksempel er strukturen i et blad.

Det mest simple træk er desuden at male udvalgte vægge i farver fra en naturlig farvepalette. Det skaber ro, trivsel og velvære.

Tilbage til kontoret for at samarbejde

Jeg håber på mere bevågenhed overfor alt det, der er at hente i at anvende mere biophilic design i vores indendørs omgivelser – eksempelvis i kontormiljøerne.

Hvis man som virksomhed gerne vil tiltrække og fastholde medarbejdere og også få dem ind på kontoret, så sørg for at få etableret nogle attraktive miljøer med fokus på det naturlige. Der skal være noget at “rejse” efter – ellers er det altså svært at opgive en hyggelig hjemmearbejdsplads måske med udsigt til grønt og “rejse” ind til en sort/hvid hær af skriveborde i et uinspirerende miljø.

Business casen nævnt indledningsvis viser desuden, at mere natur på kontoret har en afledt positiv effekt på samarbejdet.

Men, men – hvis I vælger at have planter, så er det afgørende, at de vedligeholdes – altså, at de altid fremstår sunde og friske – for ellers har det den modsatte virkning….

For mere inspiration tag et kig i mine cases og se eksempler på, hvordan man kan anvende biophilic design: Cases Bettina Therese og læs mere her: Biophilic design hos Bettina Therese

Der er nærmest ikke et indretningsprojekt, som ikke har udfordringer med støj som en af de vigtigste forhold, jeg skal løse – og det er ikke blevet mindre efter de nye måder at arbejde på. Den hybride arbejdsform har nok medført færre på kontoret af gangen, men langt flere online møder, som kan være ret forstyrrende. Men hvilken akustik løsning skal man vælge?

Loungeområde hos Trackunit – polstrede møbler, gulvtæppe, akustiktapet samt åbne hylder med indhold.

Valg af akustik løsning

Når jeg skal anbefale en akustik løsning til mine kunder, er det altid kilden til støjen, som er afgørende for både valg af løsning og placering. Her overvejer jeg desuden, om der også er tale om visuel støj. For så kan vi ligeså godt slå to fluer med et smæk.

Funktion kommer før æstetik – det gælder iøvrigt alt, hvad jeg laver. Men æstetikken er sørme også vigtig – og her skal løsningen desuden passe til virksomhedens dna. Nogle gange skal løsningen blot falde ind i den øvrige indretning – andre gange bliver akustik løsningen en del af udsmykningen og får lov at få fokus. Ja faktisk er det meget sjældent, at jeg ikke tænker i lyddæmpende materialer, når jeg vælger udsmykning for mine kunder.

Standard eller skræddersyet

Der findes mange gode standard løsninger og med lidt omhu, så kan man godt nå frem til en flot og anderledes løsning. Jeg anbefaler, at der lægges energi i at vælge eksempelvis polstringen af den valgte løsning. Undgå at vælge en bastant polstring i en kedelig og uinteressant farve, som måske ovenikøbet slet ikke “samles op” andre steder i farvevalget i indretningen. Jeg starter med at kortlægge de øvrige elementer i rummet før valg af farve, materiale mv.

Hos Schneider Electric i Kolding har jeg gennem årene hjulpet med mange akustik løsninger – både standard løsninger, men især skræddersyede løsninger. Bygningerne ligger i skønne omgivelser med masser af natur rundt omkring administration og de tidligere produktionsbygninger. Der er i dag ikke længere produktion på adressen, hvorimod de tidligere produktionshaller nu giver god plads til innovation og udvikling med højt til loftet. Som de fleste andre steder, så driller akustikken også her.

Vi befinder os hos en international virksomhed med fokus på udvikling og innovation og det betyder, at der er fuld gang i møder: online møder, scrum møder, formelle møder og masser af uformelle møder med kollegaer. Og det har affødt behov for forskellige løsninger til at opfange både auditiv og visuel støj. Nedenfor deler jeg nogle af eksemplerne.

Samlingssted til scrum møder – natur, lys + akustik

Akustik tapet som samtidig samler og giver ro.

Engmotiv trykt på akustikplader + skyer i baggrunden.

Akustikplader i tørv giver ro og tilfører naturmateriale til rummet.

Akustikplader danner en hængevæg i de tidligere produktionshaller. Den kan flyttes efter behov. Motiv med reference til den omkringliggende natur.

Specialudviklede “isbjerge” til placering ovenpå mødelokaler + skymotiver til opsætning højt i lokalet. Begge dele produceret i akustikplade.

Flot akustik kunst i receptionen.

Akustik løsninger kan dog sjældent stå alene ift at løse problematikker med støj. Derfor bør man også overveje omplaceringer, dannelse af flere mindre rum at kunne trække sig til og andre omdannelser af lokalerne, som oftest vil have større effekt – og her skal man naturligvis stadigvæk indtænke akustik.

Se desuden Lyddæmpning – hvad er mulighederne?

Sjældent har noget sted gjort så stort et indtryk på mig. Netop hjemkommet efter mit andet besøg i Japan – et besøg, hvor jeg denne gang bevægede mig langt ud på landet med rygsæk og vandrede i bjergene. Jeg fik den helt specielle stemning/følelse/fornemmelse af Japan helt ind under huden og sidder overvældet tilbage i Danmark. Jeg har lovet at dele mine indtryk og det vil jeg forsøge at gøre herunder. Og så kan I forvente endnu flere stemninger inspireret af denne tur i fremtidige projekter fra Bettina Therese.

Dragende natur og wabi sabi

Overskriften gælder ikke lige for Tokyo – som dog er fantastisk på sin helt egen måde. Tokyo besøgte jeg på mit 1. besøg i Japan og også kort denne gang, men mit fokus denne gang var på alt andet end metropolen. Turen gik denne gang til halvøen Kii, hvor vi vandrede på dele af Kumano Kodoen – en pilgrimsrute – søster til den spanske Camino. Der er ikke mange, som tager denne tur, så vi havde for det meste stierne i bjergene helt for os selv. Og vi var allermest omgivet af japanere – vi mødte kun ganske få turister på knudepunkter som busser, tog og overnatningssteder og de seværdigheder, vi valgte at besøge.

Lyden af Kumano Kodo

Der sker noget helt specielt, når man opholder sig i naturen – og vi mennesker er faktisk allermest i balance i naturen – det beskriver jeg under biophilic design hos Bettina Therese. Der er intet så trygt, som at omgive sig med natur og det, der betegnes wabi sabi  – det uperfekte, forgængelige, det enkle og ikke polerede og begge dele var i overflod på Kumano Koden. Jeg lader billederne tale for sig selv:

Lavmælt, enkelt og ikke prangende

Det er den følelse, jeg sidder tilbage med af Japan. Ja, også ord som ydmyghed, renhed og omsorg/pleje af omgivelserne. Det smitter og jeg tænker, folk har svært ved at skeje ud eller opføre sig dårligt, når de besøger Japan. Alt nudger til ærlighed og ordentlighed. Og vi lærte også at skifte sko, før vi trådte op på tatami måtterne.

Vi valgte at bo hos de lokale og opleve så meget af det autentiske Japan som muligt. Vi boede på 1. salen hos Marco’s mor, som var over 80 og Marco hjalp os med at finde busruter til vores vandreture. Vi boede hos parret fra Tokyo, hvor manden havde opgivet sin karriere som professionel musiker for at flytte tilbage til sit fødested, hvor parret nu driver et vandrerhjem lige ned til floden med hot springs.

I hjertet af Kumano Kodoen er der flere hot springs/onsen med indendørs badefaciliteter og overnatning. Her boede vi på den ældste ryokan i Hongu. Som ved de øvrige overnatninger igen med tatami måtter og de lette og smukke skydedøre – og denne gang en skøn lille forstue. Landsbyen er et knudepunkt for dem, som vandrer i bjergene. De vildeste stier fører til og fra stedet.

Og så boede vi i det mest fantastiske “ninja” hus – langt væk fra alt andet – ude i bjergene og med floden lige nedenfor. Huset, som hedder Noad, fungerer som et sted, hvor kunstnere kan bo i perioder og producere, som et sted til workshops og udstillinger af lokal japansk kunst. Dvs at vi boede omringet af lokal japansk kunst – det var ret fascinerende og inspirerende – udover udsigten og den omkringliggende natur, som også var ganske overvældende. For ikke at tale om den unikke arkitektur. Det var helt specielt at have muligheden for at opholde sig i huset gennem flere dage og mærke den japanske byggetradition.

Noad rundvisning

Kulturens højborg Kyoto

Kyoto er uundgåelig, hvis man interesserer sig for Japan og kunst og kultur, så her måtte vi naturligvis også forbi. Jeg tilbragte flere dage med at “opfange” byen, både nogle af de mange uundgåelige seværdigheder – det blev til en del templer, og så igen naturen.
Kyoto bød på masser af wabi sabi og biophilia….. og turister…..

Stemninger, som man kan mærke

I mine projekter arbejder jeg altid med at skabe balance, trivsel og stemninger, som man kan mærke og jeg har igennem mange år brugt elementer fra wabi sabi, Neo Feng Shui og biophilia i indretninger hos virksomheder. Det har skabt ro og tryghed for mange medarbejdere – ro og tryghed til at fokusere og være effektive – til at skabe resultater og arbejdsglæde. Mine løsninger indeholder også gerne små overraskelser og oplevelser, som giver energi, gør en forskel og fortæller en historie og/eller understøtter kundens dna. Jeg fortsætter denne rejse og nu med ny inspiration og endnu mere begejstring i bagagen – vi ses derude.

Kumano Gawa floden

I hjertet af Kolding ligger House of Innovation, hvor jeg tilbage i 2007 startede
Bettina Therese – Indretning Med Mening.
Nu er jeg tilbage i huset og er i færd med at indrette mig på 1.sal.

Der er kommet nye ejere, som har frisket indretningen op med mange fine detaljer. Og dejligt er det at opleve, at mange af de samme virksomheder stadigvæk er i huset. Jeg elsker at være tilbage.

Læg mærke til den fine gamle vask på billedet ovenfor. Den er bevaret og på et lille skilt står forklaret, hvorfor den ser lidt beskidt ud – “Den er tudsegammel  – et lille stykke historie fra 1924, dengang huset blev opført som Danmarks Nationalbank, Kolding filial”.

Noget har forandret sig – en vane er brudt – en ny adfærd har vundet ind …

Dengang, da mange begyndte at beskæftige sig med nudging/adfærdsdesign, havde jeg til huse i House of Innovation. Jeg deltog på Nudge camp på Designskolen i Kolding og tog master classes hos iNudgeyou og startede efterfølgende med at bruge nudging i mine projekter. Derfor var det også oplagt at lave et nudging projekt i House of Innovation – læs mere her: Nudging i House of Innovation

Skal jeg tage elevatoren eller trappen?

I House of Innovation ligger husets elevator som noget af det første, når man træder ind, hvorimod den smukke trappe ligger bag en tung dør – og det var en udfordring, som vi konstaterede, da vi lavede projektet – det skal helst være nemt at gøre det rigtige – og det var umiddelbart nemmest at vælge elevatoren fremfor trappen.

I dag oplever jeg til min store overraskelse, at stort set alle tager trappen – jeg har endnu ikke fundet frem til hvad det er, der gør det. De synlige nudge elementer, som vi indførte i projektet er for længst borte og adgangen til elevator og trappe er den samme. Tror måske tiden har hjulpet os – dengang tilbage i 2012, var der ikke så mange som talte skridt.

Inden min indflytning har jeg fornyelig løst opgaver for flere virksomheder, og til trods for, at de boede på 3. sal, er jeg hver gang blevet hentet og vi har taget trappen op til 3. Så noget har forandret sig – en vane er brudt – en ny adfærd har vundet ind…

Når jeg tænker tilbage til mit besøg hos Louise, som står for fremvisninger af lejemål i huset, så tog vi også trappen her. Jeg tænker faktisk, at det har betydning for den adfærd, man efterfølgende udviser. Så jeg vil opfordre hende til fortsat altid at tage trappen under fremvisning – gå foran med at udvise den gode adfærd – igangsætte den gode vane fra første gang en potentiel lejer besøger huset. Måske opdager man slet ikke elevatoren…

Vi er bare alle sammen mennesker – og lige meget, hvor vi er, så er det dejligt at føle os “hjemme”.

Meningsfuld indretning

Denne uge startede med, at jeg var inviteret til at fortælle om Meningsfuld indretning – med fokus på, hvordan man kan skabe hjemfølelse på Bosteder i Kolding Kommune. Her brugte jeg min viden og erfaring om brug af biophilic design, de 5 elementer, udvælgelse af de rigtige farver mv – alt med fokus på at trives som mennesker. For også at skabe hjemfølelse skal vi desuden give plads til personlighed, plads til det uperfekte, plads til patina.

Skulle man måske tænke lidt mere i hjemfølelse som virksomhed, hvis man måske har svært ved at få medarbejderne tilbage til kontoret og i det hele taget at skabe trivsel og effektivitet i de nye måder at arbejde på? At tiltrække og fastholde attraktive medarbejdere. Det er desuden vigtigt at værne om kulturen og opbygge tilhørsforhold – især i den nye virkelighed.

Co-working

Den nye virkelighed efter corona har betydet, at der dukker flere og flere co-working muligheder op. Tirsdag var jeg til netværk i København, hvor temaet netop var co-working spaces og hvor vi besøgte Woods Office på Amager. Udover at høre om og se Woods, var der også plads til at kigge ind i begrebet co-working spaces. Hvilke behov er vigtige at dække, hvordan gør man det med succes? Vi besøgte et sted, hvor der var tale om kerneforretningen, men det kunne også være virksomheder, som ønsker at konvertere nogle tiloversblevne arealer til co-working.

Der er ingen tvivl om, at stedet vi besøgte var imponerende flot – mange flotte detaljer og smukt indrettet – mange gode intentioner.

Og der var virkelig forsøgt at skabe hjemlighed og hjemfølelse via indretningsdetaljer og mange flotte farver, der virkede. Men hvis jeg skal blive lidt nørdet, så manglede der altså noget wabi sabi – det uperfekte og patina, hvor tiden kan aflæses.
Og så observerede jeg forbavsende mange tomme skriveborde – og lejemålene bliver endda gjort op i antal skriveborde.

Hjem nr. 2

Vi kom da også i netværksgruppen ind på, hvordan det står til i virksomhederne med at få medarbejderne tilbage til kontoret. Ikke helt godt – selv om der er mange gode initiativer. Og rigtig mange kommer ind for at gå i møder. Så jeg tænker også her, at det med de mange skriveborde, kan man med fordel gøre op med.

Vi er bare mennesker – levende væsner, som egentlig trives bedst ude i naturen – og som nu har fået færden af at arbejde hjemmefra. Så der skal være noget at rejse efter. Arbejdspladsen – om det er et virksomhedsdomicil eller co-working stedet – skal “earn the commute”.

Her tror jeg på, at hvis vi kan skabe et “hjem nr. 2” – hvor forskellen til ens eget hjem er, at man måske bliver mere forkælet og møder flere mennesker samtidig etc. Hvor indretningsdetaljerne har patina og personlighed og er udvalgt med omhu og autenticitet og giver hjemfølelse. Hvor der er et levende miljø – og her tænker jeg både på masser af natur/biophilia, men også en indretning uden en hær af skriveborde, derimod med masser af plads til spontane møder mellem mennesker, hvor energien opstår.

Trackunit Kolding Hub

Vi har forskellige behov

Mit bidrag til dialogen var desuden, at jeg tror på involvering af de mennesker, som virksomhederne skal fastholde og tiltrække som medarbejdere. For vi er allesammen forskellige og har forskellige behov, som er essentielle for, at vi som medarbejdere kan levere varen bedst muligt.

Den nye virkelighed er bestemt ikke nem at takle – og som workplace designer har jeg derfor også set behovet for at skabe et koncept, som er døbt “HowWeWork” hvor jeg i samarbejde med en forandringsekspert ser på både den organisatoriske og fysiske indretning og desuden forankring af forandringerne – læs meget mere her: https://howwework.dk

Afslutningsvis ift det at arbejde med hjemfølelse – bliver jeg nødt til at introducere Josef Frank og hans filosofi “Accidentism”. At der skal gøres plads til de ting, som “beboerne” føler sig komfortable med og elsker. Og jeg mener, at man med fordel kan tænke medarbejderne i virksomheden som “beboere”, som bare er mennesker og som trives med hjemfølelse.