Naturbaseret indretning
Billedet nedenfor viser et udsnit af opslagstavlen ved skrivebordet på kontoret hos Bettina Therese – Indretning med mening. Noget af det, der inspirerer allermest er Henry David Thoreau’s citat: “Jeg gik en tur i skoven og kom ud højere end træerne”. Det beskriver ganske kort og tydeligt, hvad naturen gør ved os.
Men hvorfor er det, at det er så rart og afstressende derude i naturen. Det er bla. fordi vores blik får lov til at være spontant opmærksomt – og lege hen over horisonten og få øje på noget. I modsætning til den meget direkte opmærsomhed, når vi sidder foran computeren eller i et møde. Eller i sofaen foran tv’et. Men det er også fordi, vi jo faktisk stammer fra naturen. Gennem årene har vores samfund så gennemlevet en udvikling, som betyder, at vi nu tilbringer størstedelen af vores tid indendøre. Som menneske har vi dog evolutionært ikke udviklet os i samme tempo som det moderne urbane miljø.
De positive oplevelser fra naturens elementer har derfor en positiv virkning på eksempelvis stress, kognitive funktioner, humør og kreativitet. Og det hænger rigtig godt sammen med formålet med Indretning med mening – at skabe indretninger, som skubber til trivsel og succes.
Bring naturen indenfor
Hos Bettina Therese arbejder vi hver dag på, at naturen træder ind i din arbejdsdag og forbedrer dit velvære og arbejdsoplevelse.. Et af de vigtigste værktøjer er biophilic design og det er ikke blot en trend; det bygger på en filosofi om forståelsen af den dybe forbindelse mellem mennesker og naturen.
Vores tilgang til naturbaseret indretning strækker sig nemlig ud over æstetikken. Det handler om at skabe et miljø, der styrker vores forbindelse til naturen, hvilket i sidste ende fører til øget trivsel og produktivitet. Ved at integrere elementer som levende planter, naturligt lys og organiske materialer og former skaber vi en atmosfære, der genskaber naturens helende kræfter indendørs.
Samspillet – biophilia, 5 elementer og wabi-sabi
Hos Indretning med mening har vi igennem mange år beskæftiget os med de 5 elementer og skabt balance i rum og i de omgivelser, vi som mennesker opholder os i.
Tilbage i 2017 stødte Bettina Therese på biophilia og var endda så heldig at møde nogle ligesindede på forskellige konferencer i efterfølgende år. James fra Australien på LEGO IDEA Conference og Vanessa fra UK på Workplace Trends Conference i London. De havde begge oplyst biophilia som deres interesseområde.
Lige siden har Bettina Therese tilegnet sig mere viden omkring emnet og bruger i dag principperne for biophilic design i samspil med øvrige værktøjer. Nederst er indsat links til henholdsvis en artikel og en podcast, hvor Vanessa har bedt Bettina Therese dele sine erfaringer.
I arbejdet med at skabe naturlige miljøer, så benytter vi udover de 5 elementer og biophilia, desuden wabi-sabi – den japanske æstestik om oplevelse af skønheden i det uperfekte. Det handler især om at skabe afslappethed ved at nyde roen i det uperfekte – det upolerede. Og det taler bl.a. ind i ikke altid at købe nyt, derimod værdsætte den sjæl og historiefortælling, der er i noget gammelt og brugt.
Billedet nedenfor illustrerer, hvordan samspillet mellem biophilia, de 5 elementer og wabi-sabi skaber trivsel i et rum.
Gamle instruktørstole fulde af wabi sabi. Farver på puder udvalgt, så der er en balance i de fem elementer. Masser af dagslys, vægudsmykning med motiver fra naturen og planter i højbede lige uden for de store vinduer bringer biophilia til rummet.
Invitation til at udforske vores cases
Vi opfordrer dig til at udforske vores casebeskrivelser, hvor du kan se konkrete eksempler på, hvordan vi har implementeret naturen i vores indretningsløsninger. Lad os sammen skabe rum, der ikke kun er smukke og funktionelle, men også fremmer trivsel og produktivitet gennem forbindelsen til naturen.