Ny indretning hos fysio klinikken

Ny ejer var kommet til hos klinikken FYSIOLIFE, fysioterapi og forebyggelse i Kolding og det var tid til opfriskning og ny energi i klinikken.

Opgave: At opdatere indretningen og skabe hygge, ro og trivsel for patienter og medarbejdere – både i ventearealer, på gange og ind i behandlingsrum. Gerne uden de store investeringer udover en ny skranke.

Grøn væg m. Buzzi Falls - Bettina Therese

Løsning

Pernille – den nye ejer af klinikken og medarbejderne havde i forvejen gjort sig nogle tanker om det ønskede udtryk. Deres overvejelser blev sammen med klinikkens værdier baggrund for et oplæg på den nye indretning med fokus på ro, styrke og nærvær.

Farvevalg fysio klinik Bettina Therese

En farvepalette blev nøje udvalgt til at understøtte klinikkens værdier og optimeret ift lysindfald, balance i rummene og dermed trivslen i klinikken. Det var desuden besluttet, at skranken skulle placeres mere optimalt ift ankomsten på klinikken og at ventearealet med fordel kunne placeres i et indhak for at skabe mere ro og hygge.

Der var ingen skranker på markedet, som rigtig levede op til de ønsker og krav, Pernille og receptionisterne havde til både udtryk og funktion af en ny skranke. Derfor blev Alexander og Michael fra Århus hidkaldt og de skabte en flot ny skranke til Fysiolife.

Værdi for kunden

Pernille inviterer nu stolt indenfor i klinikken. Receptionisterne har fået en flot ny skranke, som samtidig afskærmer og har de funktioner, der er brug for. Patienterne er meget positive overfor den nye indretning med de rare farver og små detaljer i behandlingsrum med afsæt i naturlige materialer og farver.