Jacobsen Pharma & MedTech Advice, Hørsholm

Jacobsen Pharma & MedTech Advice – en konsulent virksomhed indenfor medicinalindustrien, er i vækst og har udvidet, så afdelingen i Sønderborg nu har fået følgeskab af en afdeling i Hørsholm.
Opgave: Rumvurdering og anbefaling af vægfarver med det formål at skabe de mest optimale rammer med fokus på velvære og trivsel. Indretningsforslag herunder skabelse af optimal velkomst og gangareal. Vægudsmykning med branding.

Jacobsen Pharma - kig fra køkken

Løsning

Det er afgørende for direktøren hos Jacobsen at kunder, medarbejdere – alle, der træder ind i lokalerne, får en positiv oplevelse og føler sig godt tilpas. Virksomheden er desuden kåret som Gazelle virksomhed og det er vigtigt, at omgivelserne støtter op om medarbejdernes daglige indsats.

Der blev valgt en farvepalette til vægge med udgangspunkt i logo og elementbalancen i rummene. En tæppeløber i brunlig nuance skaber intimitet på den lange lige gang og loungemøbler fra Molo i kraft paper og organiske former bløder op og skaber ligeledes modvægt.

Jacobsen Pharma - kig fra plante

For at understøtte brandingen fik Jacobsen designet en vægudsmykning, hvor vægfarver samles og hvor virksomhedens værdier optræder i designet.

Jacobsen Pharma - kig fra køkken - vægdesign

Værdi for kunden

Det er en fornøjelse at træde ind ad døren hos Jacobsen i Hørsholm og direktøren er meget begejstret – der er balance og man føler sig godt tilpas. Herunder direktørens kommentarer:

“Jeg var ret spændt på, hvad medarbejderne ville sige, men de er alle meget begejstrede. Farven passer perfekt og giver en dejlig varme til gangarealet og akustikken er også forbedret. Der er kommet sennepsgule Eames stole i det lille møderum. Det ser rigtigt godt ud. Medarbejderne, der smågrinede af feng shui principperne, begynder faktisk at tage det lidt alvorligt efterhånden, da de kan se og føle virkningen.
Det var godt du kom forbi:-)”
Anette Jacobsen, direktør Jacobsen Pharma & MedTech Advice