Jeg har beskæftiget mig med nudging i lidt over 2 år efterhånden. Min viden omkring emnet har jeg primært fået igennem kurser, master classes og workshops i iNudgeyou.

Undervejs har jeg introduceret forskellige nudges i egne omgivelser og hos kunder – du kan læse mere om mine tiltag her og desuden kigge nærmere på et pilotprojekt, jeg har kørt i et iværksætterhus i Kolding.

Når jeg i løbet af de sidste 2 år har nævnt ordet nudging – har de fleste kigget undrende på mig – det begreb kender de ikke. Men takket være Anne Glad og DR, blev nudging ved udgangen af 2014 efterhånden allemandseje. På det seneste kursus i iNudgeyou regi – i december 2014 v. Pelle Guldborg Hansen, lagde Pelle da også ud med at pointere, at der ikke går en dag, hvor der ikke dukker en ny nudge “ekspert” op. Der er lige pludselig mange, der kender begrebet og gerne vil på banen.

Jeg har gjort mig nogle erkendelser undervejs – og den vigtigste er, at nudging er et begreb, som skal omgås med omtanke. Man udvikler ikke bare lige et nudge – i hvert fald ikke, hvis det skal have effekt – der skal en masse forarbejde til – en diagnostisk tilgang – man skal forstå adfærden, før man finder en løsning.

I det følgende vil jeg kort opridse min nyeste viden omkring emnet, hvor kilden er iNudgeyou v. Pelle Guldborg Hansen.

Definitionen på et nudge er følgende (iNudgeyou december 2014):
Et nudge er en funktion af ethvert forsøg på at påvirke menneskers vurdering, valg eller adfærd i en forudsigelig retning (1) under antagelsen af kognitive biases, rutiner og vaner påvirker vores individuelle og sociale adfærd, og (2) som virker ved at gøre brug af disse som en integreret del af sådanne forsøg.
Det betyder bl.a. at et nudge fungerer uafhængigt af;
1) begrænsninger af valgmuligheder, eller
2) ændringer ved handlingsalternativernes omkostninger (herunder økonomi, tid, besvær, social       sanktioner, o. lign.)
3) ny informationsgivning

Et nudge er det, der fungerer anderledes end de sædvanlige forhold, der gør sig gældende på mikro økonomisk niveau. Det er det, der får de normale teknikker til at fungere bedre. I virkeligheden er det praktisk at anse nudging som anvendt adfærdsforskning. Derved bliver opgaven for dem, der gerne vil nudge, først og fremmest at omdanne indsigter fra adfærdsforskernes laboratorier til holdbare løsninger i den virkelig verden.

Til det formål benytter iNudgeyou en fire-faset model – BASEline modellen bestående af 4 faser, hvor henholdsvis hvad, hvorfor, hvordan og virker det danner strukturen. Og det er bemærkelsesværdigt, at de indledende faser fylder langt det meste af processen – adfærden skal forstås, før løsningen findes. Altså går der lang tid, før man når til design af et egentligt nudge. På workshoppen i december var det først på dag 2 om eftermiddagen, at vi nåede til de sidste faser.

Når vi vil omdanne adfærdsindsigter til løsninger, stiller det desuden en række krav til typen af problemer, vi kan arbejde med – det skal først og fremmest være et adfærdsmæssigt problem. Der er behov for et relevant “touch point” at kunne påvirke folk igennem. Vi skal til sidst vide, om det virker, så der er desuden behov for muligheden for at indsamle data om adfærden.

Med ovenstående køreplan er det bare at gå i gang – eller er det? Jeg fortsætter med at øve mig, holde mig løbende opdateret og dygtiggøre mig – og vil have den diagnostiske tilgang med mig.