Jeg fik lige lyst til at dele et lille hverdagsnudge – og en reaktion, som fik mig til at trække på smilebåndet.

Folk omkring mig, har vist hørt mig tale en del om nudging i forskellige sammenhænge, siden jeg startede med at udforske det i 2012 – også på hjemmefronten. Og ja, de bliver nok også udsat for det i det små derhjemme.

Selv om mine børn efterhånden må betragtes som unge mennesker, får de stadigvæk en go’ madpakke med i skole. De kan godt selv – men jeg synes nu de skal have lidt kærlighed med hjemmefra, så jeg hygger mig med at sørge for det. Og nu er der så også kommet kærester til – så de får selvfølgelig også med.

Jeg så gerne, at de også tager noget frugt med ved siden af – og ind imellem har jeg også pakket det med – men jeg bliver ærgerlig, hvis det kommer retur efter en dag i tasken. De må selv vælge det til – og får det så forhåbentlig også spist.

Her til morgen lavede jeg en lille frugtanretning ved siden af de smurte madpakker – den stod der bare og så indbydende ud – og på en af de tallerkner, de synes er hyggelige.

En lille sød seddel fra min søde datter og nogle forsvundne druer og bananer mødte mig, efter de var smuttet i skole.

Happy Nudging!