Det er sikkert og vist, at der sker ting derude i virksomhederne – spørgsmålet om, hvordan vi planlægger at arbejde fremadrettet er oppe at vende – og der er meget på spil. På en konference, som jeg deltog i fornyelig blev en indlægsholder bedt om indledningsvis at opridse tingenes tilstand – ordene var nogenlunde følgende:
- mange udfordringer lige nu – man venter – det skaber frustrationer
- usikkerhed – mange følelser på spil
- en rodet fase – det koster rigtig meget
- folk mister tilhørsforhold og bliver nemme at rekruttere
Nogle virksomheder har allerede indført nye måder at arbejde på – nye tilbud til deres medarbejdere med bla mulighed for hjemmearbejde. Nogle kører pilottest, andre anlægger et “Wait and See approach”. Og så er der desværre også dem, der sidder med skyklapper på og håber, at det hele går over. Der er størst sandsynlighed for, at det er de sidste, som taber i kampen om at fastholde og tiltrække de bedste medarbejdere….
Ny vinkel på indretning
Når en kunde beder mig hjælpe med indretningen af deres kontorlokaler, føler jeg en pligt for at stille spørgsmålet: “Hvordan forholder I jer til de nye måder at arbejde på?” Jeg elsker at indrette – men kun med mening – og det giver altså mest mening at erkende, at verden er ændret og den måde, vi plejede at arbejde på er oppe til revison. Der var iøvrigt også plads til forbedring, hvis I spørger mig.
Men hvordan gør vi så – når der er så meget i spil?
Hos HowWeWork er vi i dialog med mange virksomheder og arbejder p.t. med at skabe værktøjer til vores workshops med ledelsen og medarbejdere – at skabe overblik over de mange forskellige veje, man kan vælge at gå. At involvere, hjælpe med optimal forandringsproces, sørge for selvtjek og hensyntagen til, at vi alle er forskellige med forskellige behov – at foretager man et valg, må man højst sandsynlig fravælge noget andet. De endelige valg kan iøvrigt variere fra team til team og/eller afdeling til afdeling. Og man kan med fordel lave aftaler om intervaller for kontinuerlig vurdering med mulighed for at justere.
Jeg kan endnu en gang kun opfordre til at komme ud af starthullerne og få taget fat i opgaven – det bliver ikke nemmere af at vente. Se det som en mulighed for at skabe endnu bedre betingelser – lad os få skabt optimale rammer for arbejdet i halen af pandemien.
Vores mål med HowWeWork er at hjælpe til med at gøre processen så gnidningsløs som mulig. Og når det kommer til indretningsdelen, er min anbefaling at tænke i fleksible løsninger, som nemt kan omdannes til ændrede krav og behov.