Balance med et twist – hvem er du?

I torsdags havde jeg den fornøjelse at høre Morten Albæk tale om det gennemsnitlige menneske. Jeg har endnu ikke helt fundet frem til, hvor jeg er enig og hvor jeg er uenig i hans betragtninger. Men har er en dygtig retoriker og underholdende formidler.

Morten satte tanker i gang. Han foreslog, at vi under den efterfølgende middag – når vi skulle hilse på de øvrige ved bordet, skulle spørge til hvem, de er – og ikke, hvad de laver. Uh-ha, den er svær – det var et netværksarrangement og man har jo altid en elevatortale klar – men hvem er jeg?

Jeg blev nu aldrig stillet det spørgsmål og kom til at sidde ved siden af direktøren for en af de virksomheder, som var nomineret til en pris – og inden jeg ser mig om, er jeg i fuld gang med at spørge ind til hans virke og hvorfor virksomheden er nomineret. På intet tidspunkt spørger jeg til, hvem han er eller fortæller, hvem jeg er som person.

Aftenen sluttede af med rødvin i privat regi – og her blev Mortens tanker vendt og drejet. Jeg havde i mellemtiden nået at gøre mig nogle tanker.

Som iværksætter med egen enkeltmandsvirksomhed, så er jeg så heldig, at det, jeg ønsker at bidrage med overfor mine kunder, stemmer ganske godt overens med mig, som person. Det er vigtigt for mig at være autentisk.

Værdier Bettina Therese

Jeg laver Indretning Med Mening ud fra værdier som MENING, AMBITIØS, AUTENTISK OG TWIST med følgende mission:

Missionen med Indretning Med Mening er at skabe omgivelser, som gør en forskel – som vil deres ejere noget godt og ikke blot er resultatet af tidens trend eller subjektive meninger om, hvad der ser godt ud. Desuden at sørge for, at den måde virksomheder indretter sig på, understøtter mål og strategier – indretningen sender signaler og skal give mening og værdi.

Nu fik jeg så lavet en lille lap med værdier, som beskriver, hvem jeg er – og det gælder både overfor kunder, samarbejdspartnere, familien og venner:

Hvem er jeg?

Hvem er du?
Og har du tænkt over, om dine omgivelser afspejler den, du er?