Nudging på efterskolen

Mine små nudges vinder indpas her og der og alle vegne… og kan jo bruges af alle og hvor som helst. Og jeg møder mange smil på vejen…

Som mor har jeg altid sørget for udluftning på teenageværelserne velvidende, at ellers ville det nok ikke ske så ofte. Da jeg sendte min datter på efterskole i år, forsøgte jeg mig også med en snak om, hvad det betyder for helbredet, at man sørger for at lufte ud dagligt. Med et tæt program med masser af fysisk aktivitet for en gymnast er det afgørende at holde sig sund og rask. Men det dufter altså af alt andet end frisk luft på sådan en efterskolegang. Og det kom da også til nogle indrømmelser her i juleferien – det sker ikke så tit.

Så i pakken med juice, smoothies og andet godt, som kom med i går aftes til efterskolen var en lille sky til vinduet – med klæb på bagsiden – lige til at sætte op:

2014-01-04 12.15.48

Den blev modtaget med et – ih altså mor, alle dine skøre påfund –  men her til morgen modtog jeg en snapchat, hvor jeg kunne se hvor fint den nu var sat op på vinduet – smiler …..

I House of Innovation skal vi snart efterevaluere – bl.a. spørge til, om der er blevet luftet mere ud på kontorerne, hvor folk bl.a. har kunnet erhverve sig en sky til opsætning og påmindelse om, at vi har brug for frisk luft i løbet af en arbejdsdag på kontoret.

2013-10-07 14.58.26