Bevidst kontorindretning – foredrag Refugiet

Jeg glæder mig – og håber, der dukker rigtig mange op, når jeg på tirsdag fortæller om, hvordan vi via bevidste valg i indretningen kan skabe effektivitet og overskud i hverdagen. Der skal så lidt til …..

Jeg løfter også sløret for, hvordan jeg bruger “nudges” – små venlige skub – til at give bedre adfærd og hjælp til at foretage de rigtige valg.

Ved at foretage bedre valg – og ikke blot gøre, som du plejer, men derimod forholde dig til din adfærd og den måde, du indretter dig på, vil du opleve mere overskud til hverdagens udfordringer og når du kommer hjem fra en lang arbejdsdag.

Kom hid – det sker i Refugiet, Jernbanegade i Kolding – på tirsdag den 8. oktober kl. 19. Entreen er gratis, men kom i go’ tid, hvis du vil være sikker på en god plads.