Forvandling af et rum på en uge med et fast budget

– kan du hjælpe mig med det? … det var nogenlunde sådan briefingen fra Annette Møller Therkelsen fra Multi Foods i Kolding lød.

Annettes madprojekt fra Kolding – via et socialøkonomisk madprojekt at hjælpe nydanske kvinder i job – afprøves nemlig lige nu i Vejle.

I Vejle har man et lokale med mulighed for mødeafholdelse og servering af sambusa og andre lækkerier fra det tilstødende køkken. Det er bare lige det, at man i lokalet overhovedet ikke kan fornemme den dejlige mad eller den etniske baggrund, som kvinderne har. Det hele er meget sterilt, tomt og firkantet uden nogen form for stemning.

Det ville jeg mægtig gerne hjælpe med at ændre på. En plan blev lagt og Bettina Therese Indretning gik i gang med at samle de ting, som skulle forvandle lokalet uden store indgreb.

Først en tur i genbrug og samle noget med patina, sjæl, andre nationaliteter og naturligvis link til madlavning.

Herefter indkøb af glas til krydderier – en del af min plan var nemlig at få hentet køkkenet ind i lokalet. Og desuden andre farver end hvid, sort og græsgrøn. De brune forklæder skulle også have en plads.

 

Indkøb af andet interiør og mindre møbler. Og det hele kan på sigt “krydres” af noget, som de nydanske kvinder, som er tilknyttet projektet, er med til at indsamle.

Det har været et meget inspirerende projekt med god energi og stor interesse fra de nydanske kvinder. Stor tilfredshed med resultatet. Jeg ønsker al mulig held og lykke med projektet og håber, at vi på sigt får lov til at opgradere lokalet med lidt større indgreb og vægfarver, så vi får skabt en endnu bedre balance og atmosfære i lokalet.