Hos Europart træder man ind i et forholdsvis stort rum, som fordeler til de forskellige kontorer. Rummet blev ikke rigtig brugt til noget og de markante blå døre var meget dominerende. Man ønskede et rum, som både bød velkommen og som kunne fungere som en oase i en travl hverdag og med udsmykning, som profilerer virksomheden.
Løsning
I dag møder der medarbejdere, kunder og gæster et indbydende område med høje og lave møbler, der indbyder til både frikvarter og møde. Der er valgt interiør til opnåelse af hjemlighed – puder, lampe, magasinholder mv. Meget iøjnefaldende er også de store billeder, hvor grafiske elementer og virksomhedens produkter, utraditionelt fotograferet, samt små ordsprog profilerer Europart og giver stof til eftertanke.
“Hvis man trives i de omgivelser, man arbejder i, går dagligdagen lettere, og hvis indretningen inspirerer, bliver dialogen med kunderne bedre. Det er med til at “sælge” vores virksomhed. Derfor er der god fornuft i at bruge penge på indretning.” Administrerende direktør Mogens Olesen
Værdi for kunden
Alle elementer sender signaler og bør derfor understøtte virksomhedens identitet og branding. Det handler om at skabe helhed og få omgivelserne til at arbejde for os. Løsningen hos Europart er skabt i et samarbejde med grafiker Tine Kildahl indenfor konceptet “What you see”, hvor formålet er at skabe designmæssig kvalitet, dybde, harmoni og nytænkning – og derigennem værdi for virksomheden.
- Paul Smith tailormade pude
- Vega magasinholder i eg fra Foxy Potato bruger jeg ofte til at skabe hjemlighed i kontorindretninger. Her med Remix lampe fra Umlaute.
- Og laptoppen ligger rigtig blødt og kan skubbes rundt blandt mødedeltagere