Wabi-sabi – hvor finder jeg dig?

Jeg var så heldig at få mulighed for en tur til Japan. Landet, jeg længe har ønsket at besøge – ikke mindst for at opleve den ægte udgave af wabi-sabi og så ramte jeg lige ind i cherry blossom:-)

Stilheden og cherry blossom

Det var ikke wasabi – den grønne stærke pasta, jeg ledte efter. Men wabi-sabi – en helt speciel størrelse – skønhed – traditionel japansk skønhed – japansk æstetik. På bagsiden af Leonard Koren’s bog om emnet beskrives wabi-sabi i tråd med det, man kan slå op på nettet som følgende:

Wabi-sabi Leonard Koren

I mine indretninger har jeg fokus på trivsel og balance. Og fra første gang, jeg stødte på begrebet wabi-sabi følte jeg, at her var der en hel speciel størrelse, som kunne hjælpe mig med at skabe rum med følelsen af afslappethed.

Novice

Jeg er stadigvæk novice indenfor wabi-sabi. Turen til Japan har dog betydet, at jeg har fået begrebet lidt mere ind under huden. At begrebet har to sider – ordet er sammensat af de to sider og smeltet sammen gennem årene – og her taler vi rigtig mange århundreder. Wabi er følelsen og det subjektive, hvor sabi mere refererer til de fysiske objekter og det objektive. Jeg vil dog undlade at gå teoretisk i dybden her – tjek Internettet og bøger om emnet eller smut en tur til Japan:-)

Rock Garden - wabi + sabi

Rock Garden – wabi + sabiDet perfekte

Det perfekte

Kender du den følelse, når man træder ind i et meget perfekt rum. Mange glatte og polerede overflader, meget sort/hvidt måske suppleret af meget klare signalfarver. Lige linier, skarpe kanter og måske grafisk kunst. Intet overladt til tilfældigheder. Der sker helt automatisk det, at man selv bliver lidt “skarpere”, mere overfladisk og ikke afslappet. Det kan naturligvis godt være fordelagtigt i nogle situationer, men ikke hvis vi hele tiden befinder os i sådanne rum. Så har det en meget negativ indflydelse på vores trivsel.

Det perfekte bliver desuden hurtigt kedeligt og forudsigeligt …. en anelse anstrengende…

Det upolerede

Derimod opstår der ro i det uperfekte – det upolerede. Og i et professionelt miljø kan man opnå atmosfære og hjemlighed. Jeg tror på, at det er vigtigt for vores velbefindende og i sidste ende vores ydevne, at vi lærer at omfavne det uperfekte – det gælder både på jobbet og derhjemme. På billederne nedenfor, som er fra The Kinfolk Home, ser man noget, som kunne have været meget poleret, hvis det ikke lige var for trælampefoden og stablen af skønne skåle.

Det perfekte kræver oftest meget vedligeholdelse og det kan være en stressfaktor. Men det kræver tilvænning at lære at holde af det uperfekte – her taler jeg af erfaring… også personligt. Jeg har eksempelvis netop valgt linoleum til mit køkken. Men hvad, når de første ridser viser sig? Skal jeg straks gå i panik og forsøge at fjerne dem eller skal jeg lade dem være en del af patinaen, som viser, at køkkenet bliver brugt og giver atmosfære?

&shufl køkken Bettina Therese

Wabi-sabi er svær at forklare – det er de små ting – det skjulte, som skaber en stemning af afslappethed og opleves bedst, hvis man sætter tempoet ned. Det pirrer til nærværet.

Hvor er det så?

Jeg spurgte Toshi, som viste mig rundt i Japan – en moden japansk kvinde med vestlig fokus (hun og familien har boet i England, hvor min forbindelse opstod og desuden flere steder i USA). Hendes umiddelbare beskrivelse var følgende “scenery of calmness”. Pludselig under vores ophold i Kyoto stoppede hun mig og udpegede et sted, hvor der efter hendes mening var masser af wabi-sabi – på billedet nedenfor står søde Toshi på stedet:-)

Toshis udvalgte wabi-sabi

Nu skal jeg et smut til New York og vil lede videre – og så vender jeg tilbage med flere eksempler på, hvor den skønne størrelse kan findes.
Billedet nedenfor er tapetet på en væg i mit nyindrettede kontor. Jeg besøgte Alcatraz sidste forår og her var der den skønneste væg med afskalninger i den tidligere spisesal, som jeg nu har fået lavet til tapet – jeg elsker den stemning, det giver:-)

Wabi sabi væg som farvereference