Nordfyns Bank

Nordfyns Bank – 2018

Nordfyns Bank havde indtil 2019 hovedsæde i Bogense. Og filialer er fordelt på Nordfyn og i Odense og Middelfart. Vigtigt for banken er den lokale forankring og at kunderne føler sig velkomne i banken.
Bettina Therese blev kontaktet til opgaven med at opgradere indretningen og udtrykket i banken uden at gå på kompromis med trivslen hos medarbejdere og bankens ønske om at byde kunderne velkommen i et imødekommende miljø.
Opgave: Ny designlinie med anbefalinger til branding, farvepalette, materialevalg, forslag til indretning og vægudsmykning herunder skabelse af DNA.

Nordfyns Bank - indgang - Bettina Therese

Løsning

Efter besøg hos samtlige filialer og daværende hovedsæde i Bogense gik opgaven med at skabe en ny designlinie i gang.

Hos en virksomhed med mange filialer kan der let opstå signalforvirring – at indretningen udvikler sig i forskellige retninger afhængig af aktiviteterne i de forskellige afdelinger. Og hvis der ikke er en beskrevet designlinie, kan løsninger blive meget forskelligartede. Man ville fra bankens ledelse gerne frigøre medarbejderne fra den opgave og samtidig styrke brandingen ved en mere ensartet indretning. Det betød anbefalinger af forskellig art og desuden en ny farvepalette for at stramme op i udtrykket.

Udover ny linie indenfor møbelvalg, som fremover bliver en kombination af eg og sort, er der udviklet en ny linie for vægudsmykningen. Fremover vil bankens tidligere indkøbte farverige billeder blive omfordelt og suppleret af store mønter med en håndtegnet streg opsat i folie på udvalgte vægge.

For at understøtte den lokale forankring vil filialer få vægmotiver fra lokalområdet – her er det Middelfart filialen, som har fået Lillebæltsbroen på en endevæg.

Lillebæltsbroen Nordfyns Bank Middelfart - Bettina Therese

Det er altid vigtigt at fortælle en virksomheds historie og især når man har en virksomhed, som har rødder tilbage i tiden. I Bogense er indrettet Nostalgi rum med bløde stole og den gamle aktie fra Bogense Bank har fået ny flot indramning i egetræ.

Den nye designlinie vil løbende blive bredt ud i samtlige filialer samt i det nye hovedsæde i Dannebrogsgade i Odense C

Værdi for kunden

“Vi har fået hjælp fra Bettina Therese i forbindelse med tilrettelæggelse af vores visuelle identitet i vores filialnet. Udgangspunktet var en større make-over i bankens største og ældste filial i Bogense. Det betød, at der var behov for på den ene side at ”slette de gamle spor” med hård hånd og på den anden side bevare bankens image og brand, blot i et nyt udtryk. Den nye designlinje er således den model, der køres videre i alle øvrige filialer løbende. Vi har været glade for samarbejdet med Bettina Therese, der dels er kommet med sine professionelle betragtninger og anbefalinger samtidig med, at hun har lyttet til vores input og bevaret bankens DNA”
Flemming Tholsgaard, Nordfyns Bank