Jobcenter Kolding – sårbar indretning

Projekt Hjertelig Jobcenter er blevet idéudviklet hos jobcentret i Kolding med idémand Carsten Borch ved roret. Projektet blev til med udgangspunkt i, at det ikke er forbundet med motivation og succes at træde ind ad døren hos jobcentret – og den situation ønskede man at forbedre bl.a. via indretningen. Man ønskede sårbar indretning og på det grundlag blev Bettina Therese Indretning bedt om at stå for indretning af samtalerum og caféområde.

Jobcenter

Café fra højre med lamper 1


Løsning

Et nyt caféområde tager nu imod borgerne, når de åbner døren – med tydelig navigation ifht hvor de skal henvende sig, indbydende farver, møbler og lyssætning. Der er tekstiler i form af polstrede stole, filt på udvalgte vægge, filtlamper og et løst tæppe med lang luv i en varm farve danner ramme for området med computere til borgernes jobsøgning. Rådgivere har fået barista kursus og sørger for kaffen.

Formålet med at være hos Jobcentret – at forløbet skal ende i et job – er temaet for vægudsmykningen – kvadratiske akrylplader danner en mosaikvæg med titlen “Vejen i arbejde”- blogindlæg. Her ser man langs vejen motiverende citater og billeder af personer, som udfører et job. Der er taget afsæt i teorien om nudging.

Vægudsmykningen danner samtidig referencerammen for farveholdningen i caféen, hvor de gennemgående farver for er:

  • Spiregrøn for gå-på-mod, vækst, glæde
  • Himmelblå for kommunikation, flow og højt til loftet
  • ”Sensitive red” for nærhed, entusiasme, hjertelighed og respekt
  • Kaffebrun for tryghed, tillid og fundament

læs mere om de afgørende elementer i indretningen af caféen

Der er skabt imødekommende samtalerum med indbydende loungemøbler, runde borde og desuden vægudsmykning. Alt valgt i farvenuancer, som understøtter tryghed, tillid, entusiasme – at borgerne skal føle sig godt tilpas – bordene er eks. i brunlige nuancer. Lyset er optimeret, så der skabes en afslappet stemning – læs mere.

Samtalerummene i jobcentret ligger spredt rundt i bygningen, hvilket betyder meget gangareal. For at skabe et indbydende gangareal, har designstuderende fra Designskolen, ud over vægudsmykningen i samtalerummene også stået for udsmykning af gangene. Alt med inspiration i naturen, afstemte farver og små overraskende elementer.

”Bettina Therese ved rigtig meget om, hvad rum og farver gør ved mennesker og det er i bund og grund det, det handler om. Vi er i kontakt med mange mennesker hver dag og derfor er Bettina Thereses faglige viden essentiel for os.”
Arbejdsmarkedschef Lasse Kamp

Værdi for kunden

Sparring fra idéfase til indflytning. Sårbar indretning, som tager imod borgerne og byder på hjemlighed, sjæl og nærvær. Farver og miljø, som sikrer trivsel. Involvering. Vægudsmykning, som guider vejen til arbejde. Positiv stemning som understøtter værdierne professionalisme, tillid, værdighed og respekt.

Læs borgernes vurdering

Se flere billeder af designpigernes udsmykning