Caféprojekt, Det Hjertelige Jobcenter – video med interviews

Caféprojektet hos Det Hjertelige Jobcenter tager stille og roligt form – de sidste leverandører er udvalgt og nu går vi bare og venter på, at byggeriet går i gang i starten af det nye år.

Jobcentret i Kolding har arbejdet med projekt Hjertelig Jobcenter, hvor de vil møde borgerne, så de føler sig velkomne og godt tilpas i situationen. Der vil bl.a. blive opbygget caféområde og nyt ankomstområde og samtalerummene har fået vægudsmykning og nye møbler.

Bettina Therese Indretning blev i en konkurrence valgt til at stå for sårbar indretning og har løst opgaven i samarbejde med Idéarkitekten. Det er der kommet et fuldendt projekt ud af, hvor arkitektens rumbearbejdning udfyldes af Bettina Therese med hendes ekspertise i, hvad der skal til for, at mennesker trives i rum og for at sikre, at der sendes de rigtige signaler – hvilke farver, materialer, udsmykning og møbler mv.

Peter Manniche Riber fra Provideo har produceret en kort video med interview af hovedpersonerne – videoen vil senere blive suppleret med billeder fra det færdige projekt.