Bygholm Landbrugsskole

Indgang Bygholm Landbrugsskole

En gennemgribende ombygning af den gamle gymnastiksal på Bygholm Landbrugsskole betød at elever og lærere kunne tage nyt lyst auditorie, mødelokaler og cafémiljø i brug. Med ombygningen fulgte desuden helt nye møbler til de nye lokaler.

Auditorie Bygholm Landbrugsskole

Opgave: Man følte efter ombygningen, at der manglede noget for at falde på plads i de nye  lokaler. Cintu, som havde forestået ombygningen, inviterede derfor Bettina Therese til at give et bud på, hvordan lokalerne kunne optimeres – gerne uden yderligere indkøb.

Løsning

Efter ophold i lokalerne og snakke med elever, var der ingen tvivl om, hvad der skulle til for at gøre de flotte lokaler til et rart og funktionelt sted for elever og lærere. Der manglede i den grad hygge, hjemlighed, glade farver til eleverne, link til naturen udenfor, link til dyrene det handler om, patina (som resten af skolen) og vurdering af, hvordan eleverne faktisk havde indtaget lokalerne. 

Der er masser af patina på landbrugsskolen – altså lige omkring de nye lokaler – i materialer, møbler, udsmykning og desuden gamle bøger og undervisningsmaterialer. Man finder bla de smukkeste klinker i varme nuancer i det tilstødende gangforløb.

Og der er masser af naturdyr og maskiner lige udenfor vinduerne.

Ud fra idéoplæg gik processen i gang. Gamle bøger, bogreol og glas med eksempler på foderstof  mv blev fundet i gemmerne på skolen. Ledelse og pedel supplerede med skolens historie. Møbler blev omrokeret – dvs møbler med patina fra skolen fik plads i de nye lokaler og nogle af de nyindkøbte møbler fik plads i den “gamle” del af skolen. En fotograf blev sendt i “marken” og udsmykning og hynder til “trappen” blev bestilt i glade farver.

Et kig rundt i lokalet – video